Notater om lavt blodtryk – hypotension.

Uanset behandlingen i øvrigt, så sættes en altid Asp i ”tommelfingerpunktet” i øret ved for lavt blodtryk – og kun dette ene punkt – unilateralt og ifl. lateraliteten.

Når der er flere forslag til punktkombinationer, skyldes det, at nogle programmer virker bedre på visse personer – end som på andre. Derfor må man nogle gange prøve sig lidt frem, indtil man finder det mest effektive program til netop denne patient.

Patientens blodtryk skal måles ved hvert fremmøde i klinikken og i nogle tilfælde kan vi tilbyde en kontrolmåling ind imellem behandlingerne, hvis der er behov. Patienten kan være nervøs for svingninger i BT. Det giver tryghed at få målt blodtryket hos behandleren.

Min anbefaling til alle akupunktører er, at investere i et godt blodtryksmåleapparat. Det er nødvendigt at kunne måle blodtrykket hos patienterne. Det er en betryggelse for både patient og behandler og giver en seriøs behandling.
I nogle tilfælde opdages et uregelmæssigt BT, som patienten ikke selv er klar over.

hypotension – hypo betyder ”under” og forhøjet blodtryk hedder hypertension – hyper betyder ”over-”.

Der er personer, som må have indopereret en pace-maker for at opretholde en rimelig puls og blodtryk. En undersøgelse for nogle år siden viste, at 40 % af alle psykiske patienter havde for lavt blodtryk.

I behandlingen af lavt BT har vi ikke det samme store udvalg af akupunkturpunkt kombinationer, som ved for højt BT.

Lavt BT ses meget tit hos personer med lavt blodsukker – eller et stærkt svingende blodsukker. Giv patienten en information om blodsukkeret, hvad det er, hvad det betyder, hvordan det fungerer og hvordan man kan holde det nogenlunde i balance.
Det er tit personer med tendens til at fryse – kolde hænder og fødder – Yin-typerne, der har lavt BT.

De har som regel også tendens til meget lav puls.
Ifl. TCM kan lavt BT skyldes overskud i Yang, specielt i Mave- og Lever-energien, og dermed opstår en yin-xu-tilstand.
Lavt blodtryk kan skyldes underskud i milt/pancreas og hypoglykæmi (for lavt blodsukker).
Øvrige symptomer: Træthed, depressioner, angst, søvnløshed, svimmelhed, dårlig hukommelse og dårlig koncentrationsevne, trang til sødt.

Kropsakupunktur:
– Lever 3 og Lever 2 sederes.  (Ved lavt BT må der ikke anvendes el-stimulation af disse punkter.)
– derefter behandles med Ko-cyklus.
Auriculoterapi:

  • Asp i ”tommelfingerpunktet” i lateralitetsbærende øre. – øger altid BT.
  • Mp-qi-xu behandles.
  • Supplér med Bl 27 samt et Ekstra-punkt, der ligger 1 cun over Mp 4.
  • Eciwo –punkterne for Mp i begge hænder. Nålene sidder i 20 min. og sederes til stød hvert 5. minut

ifl. professor Yingquing Zhang.
Øreakupunktur:

  • Asp i pancreas-punktet på bagsiden af venstre øre samt
  • Asp i ”tommelfingerpunktet” i højre øre.

Ifl. TVM – Traditionel Vietnamesisk Medicin kan tonisering af Nyre 7 øge BT, hvis det kun  handler om mindre værdier.

Respons:
Bemærk: Fem minutter efter behandlingen, kan der komme lidt bøvsen og mavesmerter, som hurtigt fortager sig.

Kosttilskud:
Tilskud af GTF-Chrom i 2 måneder. Derefter kontrolleres tilstanden.

© Doris Damsgaard Svendborg.