Graviditetskvalme (Hyperemesis) og akupunktur
Ofte morgenkvalme
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Indhold:
Årsag / symptomer
Undersøgelser / obstervationer
Behandling
Medicinsk
Akupunktur
IV-behandling
Referencer
Gyn/Obs nov.2004
Årsagen og symptomer
Har du morgenkvalme
?
Årsagen er ukendt. graviditetskvalme forekommer i 70-85% og opkastninger i ca. halvdelen af alle graviditeter (1) (især mellem 8-12.uge). Hos flertallet af indlagte patienter forløber sygdommen fredeligt og der er ikke grund til medicinsk intervention.
Den mere alvorlige tilstand: hyperemesis gravidarum forekommer i 0,1-1% af graviditeter. Indlæggelse ofte nødvendig p.gr.a. svære symptomer.
Tilstanden forekommer før 20.uge og ofte ved høje hCG (mola, gemelli). Resulterer undertiden i vægttab, mangel på væske og vitaminer, leverpåvirkning samt elektrolyt- og syre-base-forstyrrelser. Sjældent neurologiske symptomer. Tilstanden ofte invaliderende men sjældent med varige men for mater eller foster.
Undersøgelser og observationer BT og Puls
Døgndiurese.
Vægtkontrol x 2 ugentligt
S-elektrolytter og hæmatokrit. Ved svære symptomer desuden leverprøver (L*) ( Se “referenceværdier for gravide”).
Udeluk urinvejsinfektion, gastrointestinale årsager. Vurder endokrinologiske årsager som thyreotoxicose (dog kan FSH være meget lav) og diabetes.
Neurologisk observation: Bevidsthedsniveau, abnorme øjenbevægelse, dobbeltsyn, ataxsi og/eller konfusion (kan skyldes væske- eller thiamin-mangel).
Væskeskema kan overvejes anvendt i svære tilfælde men det fastholder patienten i væskeproblematikken.
Der udfyldes ernæringsskema og patienten screenes iht procedurevejledning “Ernæring” P 40.02 (se HH´s håndbogen på intranettet)
Behandling
Medicinsk behandlingen mod graviditetsKvalme kan foregå ambulant eller under indlæggelse og er ikke kurativ men lindrende. Selv uden medicinsk behandling, oplever mange patienter en bedring alene ved miljøskiftet fra hjem til hospital. Derfor kan det være indiceret blot at indlægge patienten til let sengeleje. Hyppige små måltider, ikke-syrlige drikkevarer efter evne (evt diætist).Der anvendes ernærisngskema.
Medicinsk behandling:
Pyridoxin (B6 vitamin) 1 tabl = 20 mg x 3 dgl (3) (kan købes på apotekerne i DK. Apotekerne rekvirerer tab.fra Glostrup apotek (pris ca 6 kr pr døgn, udleveret fra HH ca 1,50 kr pr døgn)
Thiamin (B1 vitamin) ½ tabl = 150 mg dgl el. 50 mg x 3.
Zofran 4-8mg x 2-3 (ved leverinsufficiens max 8 mg/døgn) (4)
Antihistamin f.eks. supp. Anautin eller tbl. promethazin 25 mg x 3. (5), effekt efter få dage.
Steroid-behandling (6,7): Ved manglende effekt af rehydrering, vitamintilskud eller antiemetika og specielt ved leverpåvirkning (ALAT-stigning), kan behandles med tbl. prednisolon 40-60 mg dgl. Effekt indtræder ofte efter få dage, hvorefter aftrapning kan påbegyndes med 10 mg ugentlig. Ved væsentlig effekt kan aftrapning med 10 mg hver 3.dag forsøges. Hvis pt ikke kan tage tabl. uden at kaste disse op, gives Celeston 6 mg (1 ml) dgl. En evt hurtig nedtrapning er ikke associeret med bivirkninger for den gravide eller fosteret. Primperan.
IV-behandling
Behandlingen kan desuden bestå i korrektion af væske – og elektrolyttab (dog kun ved elektrolytderangering). Parenteral væske, 3 liter/døgn (isoton NaCl, da glucose kan forværre B1-induceret encephalopati hos moderen) må justeres efter behov og vurdering af serum-elektrolytter og hæmatokrit (tilsæt evt. KCl til iv-væsken).
Akupunktur:
Akupunkturen mod graviditetskvalme udføres med nål i PC6 og ST36. Begge bilateralt. Stimuleres op efter 10 min. Nålene seponeres efter 20-30 minutters samlet behandling. Behandling 2 gange ugentlig (8,9)
Dette er oplysninger fra gyncph.dk omkring akupunktur og graviditetskvalme samt morgenkvalme