Morbus Bechterew
Morbus Bechterew er en kronisk inflammatorisk gigtsygdom, som også går under betegnelsen rygsøjlegigt.
Morbus Bechterew / rygsøjlegigt er en kronisk inflammatorisk gigtsygdom. Spondylitis betyder betændelse i ryghvirvlerne, og ankylopoetica er navnet på den særlige type gigtbetændelse, der opstår, når immunapparatet aktiveres og danner antistoffer rettet mod kroppens egne celler.
Der er således tale om en gigtbetændelse uden bakterier. Betændelsen angriber for det meste de steder, hvor sener, ledbånd og ledkapsler hæfter på knoglerne, men også ledhinden inde i leddene kan blive ramt.
Ca. 10.000 danskere lider af Morbus Bechterew, men formentlig er tallet højere, idet en række lettere tilfælde aldrig diagnosticeres. De fleste får stillet diagnosen omkring 20 – 30 års alderen. Nogle har dog rygsmerter allerede i teenageårene. Sygdomen optræder 2 – 3 gange hyppigere hos mænd end kvinder.
Årsagen til Morbus Bechterew er ukendt, men arv og miljø lader til at have betydning, idet den er forbundet til en bestemt vævstype (HLA-B27). 90% af alle Morbus Bechterew patienter har vævstypen HLA-B27, hvorimod kun 10% af alle raske har denne vævstype. Man ved ikke om bakterier eller andre mikroorganismer kan udløse sygdommen.
Røntgenbilleder afslører en præcis diagnose af Morbus Bechterew
Sygdommen forløber næsten altid med et mildt forløb hos kvinder. Den har en langvarig udvikling med gode perioder og dårlige perioder – både hos mænd og kvinder. Derfor bliver den ofte diagnosticeret ret sent.Uddrag fra et kursus og workshop om gigtsygdomme arrangeret af Michael Jensen og Doris Damsgaard. Se video af Morbus bechterew her Hvor angriber morbus Bechterew?
- Rygsøjlens led
- Ryggens ledbånd
- Leddene, der forbinder korsbåndet med hoftebenet
- Brystkassen (brystben og ribben)
- Sjældnere: Skulder- hofte- og knæled
- Drenge i 10-15-års alderen kan få hævelser og smerter i knæene. Senere kan smerter og hævelser udvikles i ryggen.
- Øjnene: Der kan udvikles Regnbuehindebetændelse
- Hud: Der kan – især hos kvinder – forekomme en speciel ekzem i håndfladerne
- Hjertet kan påvirkes med arytmi og andre symptomer
Symptomer i begyndelsen:
- Smerter i perioder
- Følelse af stivhed i ryggen
- Smerterne kan stråle ned i benene
- Træthed
- Vægttab
- Lav blodprocent i nogle tilfælde
Morbus betyder blot sygdom.
Skyldes en inflammation uden bakterier. Årsag: ukendt. Kaldes også spondylitis ankylopoietica.