Su Jok terapi er en behandlingsform
Årtusind gammel viden
Su Jok akupunkturen
Er mere end bare et alternativt behandlingssystem, det er en måde at anskue livets grundlæggende love.
En metode, der sammenkæder den vestlige medicins viden med årtusindlang tradition for alternativ behandling i Østen. Su Jok er en enestående behandlingsform, der allerede har hjulpet millioner af mennesker over hele verden. I Rusland arbejder mere end 20.000 læger og terapeuter med denne behandlingsform.
I Su Jok akupunktur benytter man primært hænder og fødder til behandling. Su betyder hånd og Jok betyder fod på koreansk. Hånden og foden afspejler nøjagtigt kroppen, da disse indeholder et holografisk billede af hele menneske kroppen.
Ved Su Jok. akupunktur
Opnår man meget hurtige resultater. Derfor kan der opnås smertefrihed efter få sekunders stimulering af et belastet punkt. Su Jok akupunktur har ingen bivirkninger og kan bruges som supplement til andre behandlingsformer.”Hvem kan have gavn af Su Jok?”
Su Jok Terapi kan bruges til behandling af mange lidelser, ikke bare fysiske men også af psykisk karakter. I Su Jok akupunktur kan en professionel terapeut i nogle tilfælde vælge at bruge meget små (mikro) nåle på hænderne eller fødderne.
I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at bruge akupunktur nåle, fordi det er nok at stimulere punkterne i få sekunder. Su Jok terapi anvendes af professionelle akupunktører, men kan også bruges af almindelige mennesker, som en effektiv metode til at behandle sig selv, eller som supplement til at nedsætte forbruget af den smertestillende medicin.
Dansk Su Jok Institut afholder også 6 timers introduktions kurser i samarbejde med Klinik Alternativa Institut for både patienter, pårørende og akupunktører.
På de 6 timer kan du lære at behandle smerter på dig selv og dine pårørende, hvis vi taler om banale lidelser, som nakkespændinger, hovedpine, smerter i muskler og led. Drejer det sig om mere alvorlige lidelser skal du have behandling af en professionel Su Jok akupunktør.
Er du i tvivl så kontakt altid din læge først. I de fleste tilfælde kan man, med få sekunders stimulering af et nakke punkt på en finger, fjerne hovedpine og nakkespændinger. Virker det ikke indenfor et par timer, så kan du altid kontakte din egen læge eller din professionel Su Jok akupunktør.
Hvad med bivirkninger?
Su Jok akupunktur har ingen bivirkninger og er helt ufarligt
Endvidere er det meget nemt at lære og kan med fordel også bruges på børn.
Su Jok akupunktur sigter på at helbrede og på at forebygge sygdomme. I mange tilfælde er få minutters behandling nok til at fjerne smerter i få timer eller op til flere dage. Behandlingsformen er nemt at lære, og der ingen bivirkninger og man behøver ikke at bruge nåle.
Du kan bruge denne nye behandlingsform som smertebehandling mod smerte og ubehag i hvirvelsøjlen og bevægeapparatet. I Su Jok akupunktur er der gennem årene videreudviklet mange forskellige former for redskaber og teknikker for at opnå det bedste behandlingsresultat.
Det mest anvendte redskab er diagnosestaven, som man bruger til at søge efter smerte-centeret i et belastet område. I Su Jok. akupunktur bruger man ikke kun verdens mindste moxa, men også naturens egne produkter, som forskellige former for plantefrø, der bruges til at skabe en bedre behandlingseffekt.
Indenfor Su Jok akupunktur arbejdes der med forskellige former for energier. At bruge magnetisme til behandling af sygdomme er ikke nogen nyhed, men når en Su Jok akupunktør bruger magnet-terapi, arbejder han både med det kinesiske meridian system og det indiske chakra system.
Ved at styrke eller svække energierne, alt efter om der er tale om underskud eller overskud. Er der fx. undeskud i tyktarmen kan patienten få diarré, er der et energi overskud kan patienten få forstoppelse. Endvidere bruger Su Jok akupunktører også forskellige farver af lysenergi i sin behandling.
Su Jok akupunktur indeholder adskillige niveauinddelinger, hvor det første er en fysisk behandling af hånden og foden. Senere kommer meridianarbejde og energistimulation.