Hvorfor skal vi drikke meget vand?
Det er vigtigt. Kroppen kan ikke undvære vand til sine funktioner:
Fordøjelsen:
Væske er en bestanddel af mavesaft, spyt og bugspytkirtlens sekret. Vand fremmer transporten i tarmen og medvirker til opløsning af næringsstofferne.
Absorption:
Væske fremmer transporten af næringsstofferne til cellerne.
Udskillelse:
Væske medvirker til udskillelsen af affaldsstoffer fra kost og medicin via nyrer, tarm, hud og lunger.
Cirkulation:
Væske medvirker til transport af næringsstoffer og affaldsstoffer i blod og lymfe.
Temperaturkontrol:
Væske er en bestanddel af sved, som hjælper kroppen til at holde en konstant temperatur.
Smøring:
Væske medvirker til “smøring” af led og tyktarmsslimhinder.
Væske er sammen med ilt det vigtigste element for at opretholde liv. Et menneske kan i ekstreme tilfælde klare sig uden mad i lang tid, men blot nogle få dage uden vand, kan være livstruende.
Vi udskiller ca.2,8 ltr. væske hver dag. Dette væsketab skal erstattes ved at drikke vand eller te.
Vi har behov for 6-8 glas væske hver dag, afhængigt af klima, aktivitetsniveau og den enkeltes generelle helbredstilstand.
Alle de vitale kropsfunktioner er afhængige af tilstrækkeligt vand. De biokemiske reaktioner i kroppen foregår kontinuerligt i vandbaserede væsker.
Kroppens egen væskekontrol
Heldigvis fungerer kroppens egen væskekontrol som regel godt, d.v.s., at vi føler tørst. Der er nogen, som ikke har en velfungerende væskekontrol. De kan glemme at drikke tilstrækkeligt væske i løbet af dagen.
Der er også nogen, som påstår, at de ikke kan lide væske, men så må de tilsætte lidt saft. Vand er dog den mest naturlige væske for mennesket. Vand er den væske, som vores indre, – især nyrerne – bedst kan “genkende”.
Hvis vi har fået for lidt væske, nedsættes de nævnte funktioner. Der kommer symptomer som hovedpine, utilpashed, slaphed, tør hud samt ømhed og/eller smerter i musklerne.
Det er kroppens “melding” til os om at vi skal skynde os at drikke mere – helst vand eller te.
I varme perioder, hvor vi drikker meget, skal vi være opmærksom på tab af vandopløselige vitaminer og mineraler.
Drikker du for lidt ?
©Doris Damsgaard Akupunktør, Svendborg